Attraktioner

For turister er der god mulighed for at se nogle af Mols’ mange attraktioner i nærheden af Skødshoved Bro Jollehavn.

Ca. 1 km fra havnen ligger Flintesmedens arbejdende værksted hvor man kan opleve stenalder kunsten på tætteste hold. 

Den smukke udsigt udover Århus Bugt kan opleves på udsigtshøjen Basbjerg, som findes vha. stien bag det  gamle pakhus, hvor også havnekontoret forefindes.   

Der findes flere flotte traveture med udgangspunkt på havnen. Bl.a. kan man følge grusvejen mod Isgård og især i aftensol få en flot udsigt over Mols og hele det sydlige Kattegat med Sjælland i det fjerne. Følger man stranden mod vest kommer man rundt om Skødshoved og om på naturskønne strandenge ved Kalø vig. Se mere om traveture på opslaget ved havnekontoret.

Den lokale bus giver rig mulighed for at komme vidt omkring i det østjyske. Er man først nået til Knebel er der direkte bus til Århus, Randers og Grenå hvor sidstnævnte er kendt for  bl.a. Kattegatcentret 

Strandengen ved Kalø vigs udmunding.