Facts/ Vedtægter og regler

Håndtering af bundmalingsaffald på Skødshoved Bro Jollehavn.

Nye miljøkrav.

Fra 2021 træder der nye regler i kraft om håndtering af malingsaffald fra både. Allerede nu gælder der nogle forbud så der ikke må spildes malingsrester når bådene klargøres. Men nu bliver reglerne væsentlig skærpede.

  • I 2021 kommer nye godkendte – og effektive – malingstyper på markedet. Det er så kun dem, der må
  • Det er den enkelte bådejer, der bliver straffet og pålagt udgifterne til oprensning, hvis der spildes malingsrester. Man kan altså ikke bare glemme reglerne og regne med, at det er havnen (i realiteten de andre medlemmer), der får problemet. Havnemyndigheden, d.v.s. bestyrelsen, har pligt til at skride ind, hvis reglerne overtrædes.
  • Alle malingsrester, både fra højtryksspuling, afskrabning, afslibning og påføring af maling skal fremover opsamles enten på et fast underlag (f.eks. beton eller asfalt) eller på uigennemtrængeligt underlag (f.eks. presenning), hvis båden står på grus eller græs.

På Skødshoved Bro Jollehavn efterleves reglerne således:

  • Ved højtryksspuling af både opsamles spildevand på presenninger, der lægges under båden. Bådstativet kan med fordel hæves op på fliser eller klodser under stativets hjørner og bådens køl. Herefter kan stativhjørnerne i rækkefølge hæves nogle mm. mens presenningen lægges ind under stativet og så sænkes igen. Yderkanterne af presenningen lægges op over en kant af lægter el.lign. så der opstår et opsamlingsbassin.
  • Hvis der er risiko for at spildevandet blæses ud over presenningens kant, hænges der presenning ned langs båden i modsat side af den side, der spules fra.
  • Spildevandet opsamles i en beholder, som havnen stiller til rådighed for formålet. Havnen sørger derefter for lovlig bortskaffelse af spildevandet.
  • Malingsrester og slam på presenningen opsamles i en beholder hertil, som havnen stiller til rådighed. Havnen sørger derefter for lovlig bortskaffelse af malingsresterne.
  • Al afskrabning og afslibning af bundmaling skal foregå med det udstyr, havnen har anskaffet til formålet. Det består af en kraftig støvsuger ned et vakuumskrabejern og en excentersliber, som kan kobles sammen. Det er gratis at bruge det, men man skal selv betale sandpapir til sliberen. Udlån af udstyret aftales med havnens pladsmand.
  • Når man maler og skraber, skal man også lægge et underlag under båden til at opsamle spild.
  • Sandblæsning eller -svirpning skal anmeldes til kommunen i god tid forud for behandlingen. Så kan kommunen rådgive om eller eventuelt stille krav til sandblæsningen, herunder om den følgende håndtering af afrenset materiale og sand

Uddybende redegørelse for emnet kan ses på:  

https://mst.dk/kemi/biocider/borger-og-biocider/bundmaling-til-fritidsbaade/praktiske-tips-om-vedligeholdelse-af-bundmaling/

Havnens bestyrelse. April 2020